Translate

onsdag den 9. oktober 2013

Pil af, glimmer!

Jeg var meget spændt på at få afprøvet en peel-off base coat fra Essence.

Enhver som nogensinde har skulle fjerne glimmerlak ved, at det kan være noget tricky stads at få af neglene. Derfor syntes jeg da, at peel-off lakken skulle afprøves sammen med netop en glimmerlak. Jeg valgte en uafprøvet fra Aldo (intet navn).

Essence peel-off lakken lagde jeg på neglene først og fandt hurtigt ud af, at jeg havde fået smurt et alt for tykt lag på. Lakken blev ved at være mælkehvid og var ikke til at få tør, så jeg fjernede den og lagde et nyt og nu tyndt lag. Da den var tør, var lakken gennemsigtig, smart.

Nå, så røg glimmerlakken på og den må jeg sige, at jeg ikke var specielt imponeret over. Konsistensen af lakken var lidt for tyk. Glimmerstykkerne klumpede noget sammen, så jeg måtte duppe med penslen rundt omkring på neglen for at få spredt glimmeren mere ud.

Lakken tørrede forholdsvis hurtigt heldigvis.

Derfter prøvede jeg så at pille neglelakken af og det gik faktisk ret nemt, så det tog ikke længe at fjerne alt glimmeren.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar