Translate

mandag den 30. september 2013

2 efterårsfarver

Jeg fandt to uafprøvede lakker i gemmeren, som mindede lidt om hinanden - begge rød-brunlige og jeg fandt dem meget egnede til et efterårs-indlæg.

Første lak: No-name lak købt online på LigthInTheBox.
Den blev købt i februar sammen med et par andre lakker - se evt. indlægget Grej til leg, men var altså aldrig blevet prøvet.

Den dækkede ret godt, men penselstrøgene kunne ses i den, hvilket jeg fandt lidt irriterende. Selve farven var måske ikke så meget mig, da den var lidt for rødlig til min smag.

Billedet her blev taget efter to lag.

No-name lak fra LightInTheBox


Anden lak: Essie 615 Decadent Diva.
Den havde ligget uafprøvet i gemmeren næsten lige så længe som den ovenstående - se evt. indlægget Krøller eller Essielakker.

Min første indskydelse var, at lakken var noget tyndt pjask at arbejde med. Efter første lag var jeg bestemt ikke imponeret og den dækkede ret skidt.

Men så røg nr. 2 lag på og overraskede mig ved at dække komplet og faktisk blive rigtig fin :-) Ret lækker farve også. Selvom den i flasken havde en antydning af rødlig farve over sig, syntes jeg den var tilpas mørk og ikke-rød til at falde ret godt i min smag.

Decadent Diva fra Essie





De to lakker

Ingen kommentarer:

Send en kommentar