Translate

mandag den 29. april 2013

Tequila Sunrise

Følte for lidt forårsagtig pang på neglene og besluttede at lave en gradient manicure - her i hytten bedre kendt som Svampe-Bob metoden - med gul, orange og rød.

Først lagde jeg et enkelt lag af den gule på og jeg kan da godt afsløre, at helt gule negle IKKE er mig. Det så jo sygt ud!

Frem med svampen og så bobbede jeg løs med den orange og røde. Syntes dog at overgangene mellem farverne så alt for markante ud... hmm... tænke tænke... Arh, jeg skulle da lige prøve med noget glimmerlak ovenpå og det fungerede meget godt.

Nu ville jeg så i gang med at fotografere resultatet og måtte bare konstatere, at røde farver da var helt umulige at få afbilledet ordentligt! Jeg prøvede med forskellige baggrunde både inde og ude, men blev bare ikke helt tilfreds med resultatet...




Lakker brugt til denne manicure:
Rimmel 280 Sunshine
Rimmel 440 Sun Downer
Sally Hansen 4860-07 Cherry Red
Rimmel Cocktail Colour 120 Shirley Temple (orange glimmer)
Depend nr. 282 (rød glimmer)

søndag den 28. april 2013

torsdag den 25. april 2013

Pink og striber

Lækker, pink Essie-lak (757 Super Bossa Nova) skulle prøves og jeg gav den to lag.

Næste dag måtte den dog lige kvikkes lidt op med lidt striber, syntes jeg. Frem med tapen og en hvid lak... plus lidt glimmer og rhinsten til ringfingeren.

Her er to lag lak på
Så røg der lidt pynt på





mandag den 22. april 2013

Jeg har det luksus!

Weekenden bød på mini-ophold på Sørup Herregård i anledning af en rund fødselsdag i familien.

Vi ankom lørdag omkring kl. 14 i et strålende solskinsvejr. Efter at have fået udleveret nøgler til værelserne, snuppede vi et par kolde drikkevarer ude i det skønne forårsvejr.

Lidt senere gik vi over til hovedhuset, hvor der var dækket op til kaffe og kage. Vi satte os på den udendørs terrasse og herfra kunne vi nyde den fuldstændigt idylliske udsigt over voldgrav, sø og marker.




Ved ankomsten havde vi fået udleveret et fint kort over herregården og dens muligheder og det bragte snakken ind på, at vi da skulle ned og gå en runde på minigolfbanen. Min kusine og jeg hentede køller og bolde til dem, som ville spille med og afsted det gik.

På trods af hele 3 hole-in-one's - til stor irritation for visse andre deltagere i øvrigt - måtte jeg se mig slået med få point og kunne indtage 2. pladsen :-)

Eftermiddagen var ved at være gået og det var blevet tid til at komme i bad og gøre klar til aftenens middagsarrangement. Frem med den fine kjole og stiletterne!

Aftenens 3-retters menu blev indtaget i solnedgangens skær og hold nu op en smuk en af slagsen. Fødselaren fik åbnet sine gaver, der blev skålet, hyggesnakket og dejlig mad, vin og øl indtaget...



Næste morgen fortrød jeg, at jeg havde lavet en kusine-deal om morgensvømning klokken alt-for-tidligt-på-en-højhellig-søndag! Men en aftale er en aftale og søvndrukkent smed jeg mig selv i bad, fik badetøjet på og udenfor til endnu en dag med sol og forår i luften.

Vi hoppede ned i det dejligt bløde saltvand i den indendørs pool og svømmede en masse baner, indtil det var tid til at komme i tøjet og mødes med de andre ved morgenbuffeten...



Efter en god morgenmad med både æg, bacon, brød, frugt osv. var det blevet tid til at tjekke ud og vende næsen hjemad... Vi sagde farvel og tak for en super hyggelig weekend i fantastiske omgivelser.

fredag den 19. april 2013

Copycat

Weekenden står for døren og en rund fødselsdag i familien skal fejres. Outfittet blev købt for længst; en knælang, mørkegrøn kjole med palietter på de lidt brede skulderstropper, stiletter i matchende grøn farve og en kort, råhvid blazer.

Neglene skulle naturligvis matche outfittet. Denne del havde dog også for længst været bestemt, for da jeg lavede grønne forårsnegle med svamp (se indlægget "Der er forår i luften"), vidste jeg at den manicure skulle kopieres.

Så hvis du allerede skulle have set ovennævnte indlæg, vil du herunder finde billeder, som til forveksling nok kan minde utroligt meget om de tidligere negle :-D

God weekend!







Lakker brugt:
1. Rimmel 730 Silver Bullet (under farverne)
2. Rimmel Cocktail Colour 150 Cutie Coloda (den helt lysegrønne med glimmer)
3. L'oréal 612 Green Couture (mellemgrøn)
4. GOSH 015 Bottle Green (mørkegrøn på spidserne)


onsdag den 17. april 2013

Ugens gevinster

Da jeg var ved at løbe tør for mit nye yndlings krøller-styr-jer-produkt (KMS Curl Up Control Creme), måtte der lige online-shoppes. Med i den virtuelle indkøbskurv røg to Essie lakker, som på nettet så ret forskellige ud...

Pakken ankom og blev flænset op og først troede jeg, at butikken havde fået pakket to af den samme neglelak til mig! Men ved nærmere eftersyn fandt jeg ud af, at de var forskellige, men der er godt nok ikke ligefrem en verden til forskel ;-)

Til venstre: 787 Tour De Finance
Til højre: 757 Super Bossa Nova
Da jeg havde fået pakken sendt til mit arbejde, kastede en kollega sig fluks over at farveprøve dem og når de er på neglen, kan man mere tydeligt se forskel.

En af dagene var jeg lige på et lille visit i Skoringen og fandt disse skønne støvletter fra Tamaris med 50% rabat, wuuiiii. Jeg er vild med farven og har hele vinteren kigget lidt efter nogle pumps i denne farve, men når jeg har fundet nogle, har hælen været forkert til min smag eller også har de ikke passet mine fødder så godt... Det her er da et ganske udmærket kompromis, synes jeg:


 

tirsdag den 16. april 2013

Fotokonkurrence - afstemning

Vi er en lille gruppe i stalden, som har gang i en konkurrence. I al sin enkelthed en fotokonkurrence med billeder, som er taget på vores skovture med hestene.

Vi har nu brug for DIN hjælp til at afgøre, hvilket billede der skal vinde - vil du være med til det? :-)

Det er meget simpelt: Du skal rangere alle 4 billeder, så alle får point ved at du uddeler:
4 point til det billede, du mener er bedst
3 point til det næstbedste
2 point til det 3. bedste
1 point til det 4. bedste (eller det dårligste om du vil)

Når du bedømmer billederne er det vigtigt at vide, at de er taget med mobilkamera eller et lille lommekamera og derfor ikke skal bedømmes på selve billedkvaliteten, beskæringen osv. Men mere på selve motivet/idéen.

Pointene du giver kan lægges som kommentar under indlægget her på bloggen (husk at skrive dit navn, så jeg kan se, du har stemt), eller du kan svare på "invitationen" på Facebook eller sende min en besked.

Muligheden for at stemme gælder til på fredag d. 19. april kl. 18, så jeg håber så mange som muligt vil give deres stemmer inden da :-)

Jeg forsøger at gøre det så neutralt som muligt og det er derfor kun de personer, som jeg har skrevet til via Facebook, som kan stemme - sådan at deltagerne ikke kan opfordre andre til at stemme på deres billede.

På forhånd tak og ha' det fantastisk!

Hilsen Hanne


Herunder kan du se, hvordan fotokonkurrencen er sat op:

--------------------------------------------
FOTOKONKURRENCE!

Reglerne er simple: Skyd et billede på skovturen.

Det kan være af hesten, af skoven, af solnedgangen, et dyr i skoven, af søen eller hvad ved jeg - et eller andet flot eller hyggeligt eller spooky eller sjovt, bare det er fra en skovtur.

Billederne skal ikke bedømmes professionelt set - altså beskæring osv. ser vi bort fra. Mobilkameraet kan jo ikke hamle op med fancy kameraer :)

Jeg får nogle "fremmede" til at stemme om det bedste billede og dermed findes vinderen.
--------------------------------------------



HERUNDER KOMMER BILLEDERNE:
Billederne kan klikkes op i større format

Billede nr. 1:




Billede nr. 2:
 
 
 
 
Billede nr. 3:
 
 
 
Billede nr. 4:



 
 
 
 
 
 
 



mandag den 15. april 2013

I'm blue

Så er der blå weekend-negle. Tiden og overskuddet var ikke til det helt store, så det blev rimelig simpelt.

Billederne blev taget dagen efter (pga. dagslys), så de ser lidt slidte i spidserne, øv.

Der blev brugt Sally Hansen Calypso Blue og på ringfingeren også et lag Rimmel Cocktail Colour 130 Apple Berry Smoothie.

Desuden prikker lavet med henholdsvis sølvlak og en pink. Og så et par rhinsten :-)

Hyggehejsa!


søndag den 14. april 2013

fredag den 12. april 2013

Ny Ole Henriksen fan

I denne uge var en veninde og jeg til ansigtsbehandling hos Dream-Clinic, hvor de brugte Ole Henriksens lækre produkter.

Vi syntes begge, at vores ansigter havde fået tydelige tegn efter en lang, hård vinter - noget måtte gøres, inden vi gik helt i forfald!

Meddelselsen til os begge lød på, at vores fjæs trængte til fugt, fugt, fugt.

Det var en super dejlig behandling, hvor ansigtet blev renset, dampet (og strøget? hihi) og indhyllet i en maske... Hov, og massage, aahh. Skønne cremer blev brugt. Hænderne fik også en omgang. Omgivet af vidunderlige dufte, uhmm... Nøj, hvor var det bare fantastisk at blive forkælet på den måde.

Vi fik begge et hæfte med noter om, hvad der blev anbefalet til hver vores hud.

Og så blev der shoppet produkter. Jeg er vild med Ole Henriksen produkterne og nu er lageret blevet fyldt godt op. Fik også fine, små gaver med i indkøbsposen :-)

Anbefalelsesværdigt på alle punkter. I LOVE IT!

torsdag den 11. april 2013

Negle-guru-gave

Ih, min negleguru er virkelig bare så sød - jeg har simpelthen vundet både guld, sølv og bronze :-)

Lakker: guld, sølv og bronze


lørdag den 6. april 2013

Skal det laves sort/orange?

Efter det hjemlige lav-nyt-soveværelse-projekt (se evt. indlægget French manicure gone wrong) havde neglene vist kendt bedre dage! 2-3 stykker var knækket eller blevet hakket i hjørnet og frem kom derfor min 3-i-én, som ellers ikke havde været brugt i umindelige tider. Klip-klip af med neglene og på med et lag klar lak, slut-prut....

Og endelig weekend med god tid til en ny omgang manicure :-D

Jeg valgte at smide et par lag sort lak på (Black Platinum fra Sally Hansen). Dog ikke på ringfingeren, som fik en gang orange i stedet.

Dette blev så underlaget for min fine, nye Rimmel Cocktail Colour 120 Shirley Temple (den orange), som jeg ikke havde fået prøvet endnu.

De der cocktail lakker - I LOVE THEM :-)


 
Og herunder et billede af lakkerne:
 
God weekend!
 

tirsdag den 2. april 2013

Rideudstyr til salg

Hvis nogen af jer, som slår vejen forbi min blog skulle være ryttere eller kende nogen der rider, så tag gerne et smut forbi mit lille udsalg af brugt rideudstyr her:
Brugt rideudstyr sælges

mandag den 1. april 2013

French manicure gone wrong :-D

Min søde kærestes helt egen udgave af en fransk manicure...
 
.
.
.
.
.
.
hihi
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Den rigtige historie lyder, at han har været så sød at hjælpe mig med at indrette mit tidligere computer- og TV-værelse til nyt soveværelse og derfor har malet ;-)

Før-billeder:
De gamle ting skulle ned fra væggene


Kaffe blev undervejs serveret i nye kaffeglas



Rummet blev malet hvidt. Derefter en grå farveprøve, som blev godkendt.
 
To vægge blev malet med den grå farve



Så skal rullegardinerne hænges op

Og møbler blev båret ind i værelset
 
Tadaaa, så er der nyt soveværelse