Translate

tirsdag den 1. januar 2013

Lagerfordobling og et nyt offer

I sidste uge kom jeg tilfældigvis til at gå i Matas og Magasin... (Ej okay, "tilfældigt" er muligvis at fordreje sandheden en anelse). Begge steder var der udsalg, wuuiiiii.

Jeg fandt et fint sæt med 5 glimmerlakker fra Depend til 100 kr. i Matas, som også fik solgt mig 3 lakker fra Rimmel til en 10'er stykket.

Magasin kom af med en mørkegrøn neglelak med lidt glimmereffekt fra GOSH til sølle 15 kr.

Alt ialt en meget god høst uden ligefrem at blive ruineret.

Således fik jeg stort set fordoblet min lagerbeholdning af neglelakker. Nå ja, det var jo ikke fordi jeg havde tonsvis i forvejen ligefrem...

Hjemvendt med byttet og med hovedet sprængfyldt af al den nye information og inspiration indhentet fra nettet, kunne jeg slet ikke vente med at farvelægge negle. Det var så her jeg gik i gang med water marbling (se tidligere indlæg Marmorering af monstrets negle ), men det var jo ikke nok! Jeg nærmest drømte om lakker og farver og mønstre og motiver - helt bims!

Et par dage senere var en veninde på besøg. Heeey, hun havde da negle! Jeg var ellevild af begejstring over at få lov at male på dem og valgte Converse-udgaven, som passede godt til hende. Her er de:

Det var nemmere at lægge lak på hendes negle, end på mine egne, synes jeg. Måske jeg skulle overveje at finde andre ofre at kaste mig over, så jeg kan øve mig endnu mere.

Neglemonstret ønsker god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar